Refleksionsrapport

1+2

Jeg syntes at det var overvejende positivt at blive coached. Jeg var glad for at jeg havde en at trække på, når jeg blev i tvivl og det var i højere grad rart at føle at man ikke stod alene med sine dilemmaer. Vi sad i samme rum da vi skrev vores artikler, hvilket var en kæmpe motivations faktor.

3

Da Kristian omskrev min artikel, gjorde han den mere struktureret og overskuelig at læse igennem. Det var en kæmpe hjælp for mig, da jeg generelt har meget svært ved at skabe mig et overblik,når jeg skal skrive en artikel. Det blev meget tydeligt, hvad det var, som jeg kunne have gjort bedre, men også hvad det var som fungerede.

4

Jeg tænkte over, hvordan jeg ville portrættere de kvinder, som jeg skulle fotografere. Ofte når man dyrker yoga, kan man se lidt fjollet ud(i mangel af bedre ord) og jeg var opmærksom, på at jeg ikke havde lyst til at latterliggøre dem.
5+6
Til næste gang har jeg lært at jeg skal strukturere min tid ordentligt. Jeg skal også lade være med at sige til de personer, jeg fotograferer at det kommer til at tage fem minutter, når det i virkeligheden tager tyve minutter. Det stresser mere mig, end nogen anden og ødelægger min koncentration og mit fokus. Udover det er min strukturering af tid og min måde at komponere en artikel på, noget jeg skal fokusere mere på.
Jeg brugte meget tid på at tale med yoga instruktøren – også om emner ,der ikke var relevant for artiklen. Det skabte tillid mellem os, hvilket resulterede i at hun ombestemt sig og gik med til at lade sig interviewe. Jeg var diskret i min tilstedeværelse under yoga timerne og opførte mig som gæst, hvilket var det rette at gøre, eftersom de folk der kommer på skolen, kommer der for at få ro.

Yoga kan kontrollere smerte under fødsel

Ved hjælp af vejrtrækningsøvelser kan man kontrollere smerten ved fødsler. Ideen er, at man hengiver sig til smerten, i stedet for at forsøge at bekæmpe den.

 

Den stærke blå farve er overvældende klar og de jordbrune yoga madrasser er spredt ud over det store lokale. Lyset trænger igennem de mørke gardiner som er halvt trukket for de brede vinduer og fornemmelsen af at være afskåret fra omverdenen, sætter sit præg på stemningen blandt gruppen af yoga entusiaster. En gruppe kun bestående af kvinder, der har det ene tilfælles, at de er alle er gravide.

En af deltagerne er Astrid Juul Appe på 24 år, som til daglig læser molekylær medicin. Hun startede med at gå til yoga, fordi det efterhånden var den eneste fysiske aktivitet, hun kunne holde ud på grund af sin graviditet. Astrid er 35 uger henne og lider af bækken smerter. Hun forklarer at hun kunne mærke en forskel, efter at være begyndt til yoga, hvilket flere kvinder i lokalet kan nikke genkendende til.

Stilheden sænker sig over rummet og Laxmi, den kvindelige yoga instruktør kommer ind gennem døren og begynder undervisningen. Hun forklarer med en hviskende stemme i løbet af timen, hvad de enkelte øvelser bruges til og hvordan man skal bruger dem i forhold til ryg, holdning og vejrtrækning.

Laxmi Petersen er oprindeligt fra Finland og flyttede til Aarhus i 1984, hvor hun i dag leder skolen sammen med sin mand Gunnar Petersen. Laxmi brugte de vejrtrækningsøvelser, hun lærte under sit yogastudie, da hun selv skulle føde og understreger at ”gravide kvinder kan meget mere end man tror”.

Laxmi kontrollerede smerten ved hjælp af lyde

”Når man åbner munden, strækker tungen langt ud og laver en afspændt dyb lyd på hele udåndingen, så virker det automatisk hele vejen ned til underlivet og bækkenbunden. Det kan skyldes et samspil mellem nerverne i mund og kæbeområdet og muskulaturen i bækkenbunden.” skriver Laxmi Petersen i sin artikel ”Gravidyoga – før, under og efter fødslen”.

Hun tilføjer dog, at det er forskelligt, hvad der virker for den enkelte. Og at man bør henvende sig til en professionel, hvis man starter med at dyrke yoga, mens man er gravid. Ifølge Laxmi Petersen skal man se yoga som et værktøj, og ikke en løsning. Yoga kan give dig selvtillid og autoritet.

Yoga kommer oprindeligt fra Indien og er cirka 2000 år gammelt. Der er ikke nogen konkurrence elementer indenfor yoga og kan derfor ikke kaldes en sport – det er heller ikke en religion, men mere en livsstil, selvom at de fleste der går på ’Yoga og meditations skolen’ i Århus kommer på grund af øvelserne.

Johanne der er tidligere social og sundheds assistent og er fast elev på skolen, indrømmer at yoga oprindeligt, tiltrak hende på grund af “mystikken ved yoga“ og den smidighed man kan opnå ved øvelserne.

På gammelt indisk skriftsprog betyder yoga ”at forene”. Yoga handler om at skabe en forbindelse mellem krop og tanke, og at opnå en bevidsthed omkring sig selv, sin omverden og de øvelser man laver. Laxmi kommer med et eksempel på en kvinde, der ikke var til stede, i sin bevidsthed, da hun skulle føde.

Sendte sms-beskeder under fødslen

Kvinden var stærkt medicineret på grund af sin overvægt, og var derfor så upåvirket af smerterne, at hun kunne sende sms’er til sine venner, mens hun fødte. ”Hun var ikke til stede i situationen, og det er et eksempel på et menneske, der er meget lidt i kontakt med sig selv og sit liv.”

 

 

 

 

 

Passion Båndudskrift

”Mit navn er Jens Ulrik Kleemeyer  og jeg er musiker – primært musiker.

Det er mit liv og jeg er meget passioneret omkring det. Jeg læser også ved siden af .. jeg læser oplevelsesøkonomi”.

1.Er du også meget passioneret omkring det?

” Ja det vil jeg faktisk sige, men jeg ved godt at , hvis jeg fik et vigtigt job, så ved jeg hvad der kom først og det er nok ikke oplevelses økonomi, selvom at det  er spændende nok  og også i forhold til at jeg er også meget kultur interesseret  helt generelt . Jeg bruger også meget fra  musikken i oplevelses økonomi og omvendt.”

2.Hvordan det?

”Jamen det er jo meget sådan med moderne identiteter og hvordan man gir folk en oplevelse og hvordan man kan bruge forskellige greb til at nå folk og få folk til at føle at det man laver rør dem og giver dem en eller anden følelse af  personligt arrangement  eller får en personlig mening ud af det og det er også det musik skal kunne. – både ren lyd men også i forhold til hvordan man profilerer sig som kunstner – det visuelle udtryk, billedcover og hvor man spiller henne  osv”.

3.Tænker du derfor meget visuelt som musiker I form af image?

”Ja bestemt, særligt i form af fremtoning og  det tøj man har på.

Et af mine store idoler, David Bowie blandt mange andre har også gjort meget ud af det, men han er måske også et eksempel på en kunstner der tager det et skridt for langt, selvom at han laver fantastisk musik. Men en af mine andre store idoler Robert Forster, som var med til at danne ’The Go-Betweens’ , en forholdsvis ukendt mand – australsk fyr,  fortæller i et interview han en tidlig morgen i Briston passerer en anden fyr fra går forbi en anden fyr fra musikbranche og tænker ’wow det er da det rock det handler om’ fordi han så ud som en der var klar til at på scenen og klokken var halv syv om morgenen og han var på vej på arbejde’.

Men samtidig med at musik og det visuelle hænger sammen, skal det visuelle også hænge sammen med den man er privat. Jeg har aldrig gjort så meget ud af at tage et kostume,på  uden at det behøver at være store vinger, men det med at man har noget andet tøj på på scenen og bagefter har noget helt andet på til dagligdag , synes jeg er irriterende på for et af de ting jeg vægter rigtig højt er autencitet. Og jeg vil gerne have at det folk ser er ægte og det jeg laver virker ægte.

 

4.Hvilken slags musik vil du selv mene at du laver? Hvis du skal putte  dig selv ned i en kasse eller flere?

Man lægger mærke til, og nu er jeg efterhånden blevet spurgt om det rigtig mange gange,  at man siger aldrig det samme to gange. Altså der er jo bandet der laver noget mere folke agtigt inspireret pop musik – mere kor – mere lyst, livs bekræftigende natur musik, om man vil.

 

5.Hvilken slags musik laver du så ?

”Uha ja.. jeg er nok singer/ songwriter, selvom at det nok er et ret udvandet begreb efterhånden. Jeg kunne godt tænke mig at min musik afspejler der jeg kommer fra, og det er ikke nødvendigvis at folk altid fortolker det således. Men jeg kan godt li at tænke dansk musik ind i det, jeg laver selvom at jeg synger på engelsk”.

6.Vil du uddybe det inden du går videre?

Med det danske ? Jeg er vokset op i et hjem med meget musik. Min mor har altid sunget utrolig meget og spiller også klaver og jeg har gået på en folkeskole, hvor man har sunget morgensang og igennem det, har jeg fået en  forståelse for musik. Musik er selvfølgelig vildt mange ting, men også især den danske tradition omkring det med at synge; synge salmer og viser og  selvom at jeg ikke laver salmer så er der er nogle sange der hænger ved fra dengang. Jeg har lavet  ” Forrest Song”  f.eks, som er inspireret af ’Nu falmer skoven trindt om land’ som bruger den tekst mæssigt men også klang mæssigt inspiration. Og de klange og den tradition, hvor den danske natur, er meget fremtræden bruger jeg for det betyder rigtig meget at min musik har rødder.

 

7.Hvornår begyndte du at spille og hvad var det første instrument du begyndte at spille?

J”eg begyndte da jeg var seks år gammel, hvor jeg blev tvunget til at lære at spille klaver og det har jeg så været glad for lige siden. Jeg har spillet klassisk klaver i rigtig  mange år og besluttede mig for at jeg var blevet god nok  (griner lidt) til  at spille klassisk musik, så som 14 årig begyndte jeg at skrible mine egne ting ned”.

 

8.Hvad synes du der vægter højest i skabelsen af en sang; teksten eller melodien?

Det er 50/50

 

9.Skriver du udover at skrive sange?

”Godt spørgsmål.(pause) Det gør jeg ikke. Der er selvfølgelig mange måder at skrive sange på.

Nogle gange skriver jeg teksten,. Jeg komponerer melodien og andre gange omvendt.

Det er et helt andet medie og det kan være at det kommer, men jeg har ikke rigtig haft drivet”.

 

 

 

 

 

10. Mange musikere der skriver deres egne sange, ser sig selv som forfattere i en eller anden grad, men det gør du ikke, kan jeg fornemme?

Ikke i traditionel forstand nej. Jeg ville ikke skrive, hvis der ikke var musik at skrive til.

 

11.Hvornår blev ’Green live’ dannet?

Det blev færdig dannet i 2008.  Men var ellers en rigtig lang  proces, der startede i 2006 . Vi gik fra at spille noget indadvendt melankolsk rock til at spille noget, der er langt mere udadvendt.

12.Hvad er det der får dig til at sige at det er det her jeg skal?

Det er det hele… det er sgu det hele.

Det der er med musik, det er at man gør det, fordi man ikke kan lade være. Men hvis man skal pin pointe noget, må det være at optræde for folk

13.Du får aldrig scene skræk?

Jo færre mennesker, jo mere scene skræk. Jo flere – jo mindre. Men det er meget længe siden at jeg har været rigtig nervøs.

14.Foretrækker du at spille med som medlem af et band, eller som solo artist?

Grunden til at jeg er begyndt at spille solo, er fordi at jeg simpelthen producerer så meget materiale.  Jeg har skrevet og skriver mange sange ,som betyder rigtig meget for mig , men som ikke passer til ’ Green lives ’  musik stil.

15. Er der fordele ved at spille som solo artist?

Der er ikke helt, så mange mellemlag og ikke så mange kompromisser. Men det er rigtig fedt og givende at arbejde sammen med andre mennesker og om fem år håber jeg stadig på at kunne spille på begge heste. Solo opfordrer måske til lidt mere dybsindighed.

16.Hvordan takler I kritik, specielt dårlig kritik?

De gange ,hvor der er kommet noget til bandet som har været mindre godt har vi været gode til at grine af det og inkorperere det når vi øver. Det kommer selvfølgelig an på, hvor man hører det fra.

17.Er din reaktion anderledes, når kritikken er rettet mod dig, som solo artist ?

Jeg står i den situation, hvor jeg faktisk ikke har modtaget specielt meget dårlig kritik(ler).

Men det ville være værre, hvis det bare var mig. Det er tættere på, på en eller anden måde.

 

 

 

Passion Interview

De store  vinduer fylder rummet med lys. Efter at være blevet syg, måtte jeg aflyse mit første interview – nogensinde og derefter sluge min stolthed og ringe tilbage igen til den mand, som jeg fortsat gerne ville tale med. Nu står jeg  hjemme i stuen hos Jens Ulrik, solist og den ene ud af fem bandmedlemmer i gruppen ”The Green Lives”.

Han hælder to kopper kaffe op og vi sætter os i solen ved spisebordet, hvor jeg beder ham om at introducere sig selv .

”Mit navn er Jens–Ulrik Kleemeyer”, siger han tøvende og smiler skævt, og jeg er  musiker – primært musiker”.

Opvæksten i et hjem med musik og med en mor der selv spillede klaver gav ham en baggrund som klassisk pianist. Jens-Ulrik begyndte at spille som seks årig, og selvom det ikke var af egen fri vilje, har han været glad for det lige siden. ”Da jeg som 14 årig besluttede mig for at jeg var blevet god nok” siger han smilende  ”og havde fundet ud af at det ikke var det jeg ville, begyndte jeg selv at skrible min egne ting ned”. Jens–Ulrik forklarer, at han udover at spille også læser oplevelsesøkonomi. To umiddelbart meget modstridende interesser,  og da jeg spørger om han også  er passioneret af økonomien er svaret ja. ”Hvis jeg fik et vigtigt job, så ved jeg godt hvad der stod forrest.. Og det er nok ikke oplevelsesøkonomi, men helt generelt så bruger jeg også meget fra musikken i oplevelsesøkonomi og omvendt ”.

Hvordan det?

”Jamen f.eks det at give folk en oplevelse – en følelse af at ville engagere sig, at blive rørt eller at få en personlig mening ud af det . Det er også det musik skal kunne. Både i lyd men også hvordan man profilerer sig som kunstner, billedcover osv.”. Det visuelle image, fortæller han, er velovervejet og det der er vigtigt for ham er autenciteten;

” Samtidig med at musik og det visuelle hænger sammen, skal det visuelle også hænge sammen med den man er privat. Jeg har aldrig gjort så meget ud af at tage et kostume på. Det behøver at være at iklæde sig store vinger, og det at man har noget andet tøj på, på scenen og bagefter har noget helt andet på til dagligdag ,” synes jeg er irriterende

Det autentiske gælder også den musiske side. I det hele taget virker Jens Ulrik velovervejet. Den følelse af nostalgi ,der ramte mig da jeg aftenen forinden trykkede  gav også et indtryk af at meget lidt er overladt til tilfældigheden, når fingrene rammer klaveret.

Sangene er inspireret  af danske salmer og viser, ikke bare tekstmæssigt, men også klangmæssigt.  ” Specielt de klange og den tradition, hvor den danske natur er meget fremtrædende er han optaget af , som f.eks i sangen ’Forest song’. Som er inspireret af ’Nu falmer skoven trindt om land’.  Det betyder noget for mig, at min musik har rødder”, siger Jens-Ulrik.

Fortæl mig,  hvad der er værdifuldt for dig; Hvad er det der får dig til at sige ’det er det her jeg skal med mit liv?”Det er det hele… Det er sgu det hele” siger han mens han læner sig tilbage i stolen og kigger op bag det røde pandehår. Smilende.

Obs! Green lives er endnu ikke officielt blevet signet til noget pladeselskab, men Jens-Ulrik fortæller at ”de til næste år vil have mulighed for at nå ud til et bredere publikum”. Det kan man så fortolke, som man vil.