Jeg sidder med Betina Garcia.

 

Jeg er 27 år. Jeg læser til fotojournalist og jeg bor i Århus.

Nu lagde jeg mærke til at du har et lidt eksotisk efternavn.  Garcia – hvor stammer det fra?

Det er spansk. Jeg har en far der kommer fra Spanien og en mor der kommer fra Danmark, men hun er opvokset i Brasilien.

Jeg er opvokset ude i Smørum – en dejlig lille forstad udenfor København.

Ja da jeg var 21 flyttede jeg til den dominikanske republik . Ja men det er fordi at de er spansktalende og fordi at da jeg var lille ville jeg aldrig tale spansk  og så da jeg blev ældre syntes jeg at det var lidt dårligt at jeg ikke kunne fordi jeg kunne faktisk ikke kommunikere med min familie ordentligt og så tog jeg faktisk til den dominikanske republik fordi at jeg blev tilbudt et rigtig fedt job og så tænkte jeg fuck it – jeg gør det! Jeg har altid tænkt mig at rejse i udlandet men har ikke søgt det og så søgte det mig og så tog jeg det bare.

Hvordan var det var vokse op med en spansk far og en dansk mor?

Altså nu har jeg jo ikke noget at sammenligne med men jeg har da været glad for at være blevet opvokset med to forskellige kulturer altså jeg tror at jeg er meget spansk opdraget og fordi at min far er meget meget, meget spansk  og vores mad har altid været spansk inspireret. Vi kan jo også spise frikadeller og brun sovs men der har altid været mange mennesker i vores hus og folk der talte mange forskellige sprog  og det har været ret fedt. Men jeg har også ofte været ret flov det der med at have folk på besøg altså at der blev snakket et andet sprog og især danske børn har altid syntes det var underligt; ikke fordi at man blev mobbet men alligevel var man anderledes og det var åbenbart ikke fedt at være anderledes.

Jeg var decideret flov over det da jeg var lille.

Kan du nævne episoder, hvor det var virkelig pinligt,

F.eks i min familie der råber man meget. Jeg har aldrig ku forstå det. Jeg troede at ej min mor og far skændtes fordi de råber og skriger men det gør de ikke. Det lyder bare mere voldsomt når det er på spansk. Min bedste veninde Kristina der var opvokset på samme vej og hun kom fra en lille kerneferie med mor helle,far  kristina og kamilla ikk og der råbte og skreg man ikke og hun kunne ikke forstå  slet hvorfor de råbte sådan og så blev jeg altid flov og gik derover(peger).

Det har vi haft mange skænderier om indtil jeg blev teenager – så var det mig der råbte.

Tænkte du over at dine forældre ikke begge to kom fra Danmark når du boede i en lille dansk by? Hvor bevidst var du om det?

Min mor er jo pære dansk men hendes mentalitet er måske så alligevel ikke. Jeg har altid vidst at vores hus var en lille smule anderledes men altså så anderledes var det jo så heller ikke. Vi boede jo i smørrum og havde danske venner.

 

Kan du huske et tidsp. Hvor du tænkte nu vil jeg ikke tale spansk længere:

 

Det er mange gange. Min mor og far snakkede spansk derhjemme. Især hvis der var gæster så kunne jeg slet ikke ha det. Self hvis jeg havde venner på så talte de jo også dansk..

 

Jeg ved ikke hvorfor men jeg blev stiktosset over at de skulle tale spansk og hvis de prøvede at tale spansk til mig syntes jeg at det var dybt irriterende og jeg tror at det er fordi at man var bange for at bryde med at man var anderledes end de andre

 

Kvalitet hvornår?

På handelsskolen begyndte jeg at ha spanskundervisning og det var noget som jeg selv valgte da jeg var 16/17 år. der syntes folk at det var fedt at jeg kunne tale spansk . Da var det bare fedt hvis man kunne tale spansk men det  kunne jeg jo ikke. Så var jeg jo på den lige pludselig.

Men så kunne jeg jo alligevel mere end de andre.

Da jeg flyttede til den dominikanske republik kunne jeg ikke særlig meget spansk. Jeg havde ikke haft det i to et halvt år da jeg flyttede dertil (havde kun haft det der på handelsskolen) og da var jeg virkelig på bar bund og shit nu skal jeg virkelig lære det.

Da var det virkelig nedern når man sad sammen med andre spansk talende mennesker som man ikke rigtigt kunne kommunikere med. Når de grinte så grinte man, men man vidste jo ikke hvad joken gik ud på. Mega kikset!

Jeg bliver især rigtig flov når jeg møder spaniere, når man ikke kan accenten 100 procent. Nu har jeg jo rendt rundt i mellem amerika ed en masse argentinere så nu har jeg jo en  sydamerikansk accent.

For en spanier er det jo virkelig at tage på deres stolthed så det batter.

Ser du dig selv som dansker?

Når man er i Danmark så føler jeg mig jo som dansker. Men jeg er godt klar over at jeg har noget andet som de andre ikke har og har et  andet syn på nogle ting. Mange af de veninder jeg har kommer fra et hjem hvor forældrene har to forskellige nationaliteter eller hvor de også har rejst meget eller har boet i udlandet–  dem har jeg ofte mere tilfælles med, uden at det nødvendigvis er noget som vi taler om.

Som dansker har man nogle gange en bestemt mentalitet og man ser nogle gange meget firkantet på tingene. Så noget med at man brokker sig over små problemer og hvor koldt det er hvor jeg bare tænker ”så luk dog din fede store røv” fordi hvis man har set hvordan verden er så ved man også at man har det rigtig godt i Danmark og så syns jeg det er dødirriterende at høre på. Det er godt at  få perspektiv på tingene og se hvordan tingene er i andre lande så man også sætter pris på hvor godt man har det.

 

Min spanske identitet er meget vigtig for mig. Det er også vigtigt at jeg tager ned til min familie hvert år. Nu var jeg f.eks ikke dernede i sommers og nu går jeg sådan og tænker ”arg jeg skal bare til at komme af sted” og nu har vi et hus dernede og overvejer faktisk at tage derned i to mdr. Og bo i en lille landsby hvor huset ligger. Fordi vi har faktisk en kæmpe familie dernede som vi er tætte med. Jeg har ikke kunnet kommunikere med dem før men nu hvor jeg har lært spansk så er det en helt ny verden. De kan sidde og fortælle om min farmor og farfar og hvordan de var da de var små og hvordan min far var som barn.

Mine søskende taler ikke spansk. Jeg har været dernede de sidste fem år og så har vi  jo kunnet sidde og tale om alt lige fra politik til hele verdenssituationen osv. Og det kan mine brødre jo ikke. De tør ikke at komme ligeså tæt på så de får aldrig ligeså meget at vide som jeg gør.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *